En varm kartoffel? Et spørgsmål om attitude
4/2014

Kim Sandvad West

En varm kartoffel? Et spørgsmål om attitude

Är det verkligen så svårt att lära sig förstå danska? Kim Sandvad West gjorde ett intressant språkexperiment i Danmark. Läs hur det gick.

I begyndelsen af 2014 rejste jeg til Danmark med en lille gruppe studerende fra Vasa universitet. Vi besøgte blandt andet Aarhus Universitet og Ikast-Brande Gymnasium, hvor mine studerende i små grupper fik mulighed for at arbejde sammen med danske studerende. Officielt var målet, at mine studerende skulle få en introduktion til medieundervisningen i Danmark, men jeg havde også en hemmelig agenda: praktisk internordisk sprogforståelse blandt unge mennesker.

Holder sproget sammen på Norden?

I 2005 slog Delsing og Åkesson fast i forskningsrapporten Håller språket ihop Norden? om unge nordboers forståelse af dansk, svensk og norsk, at den internordiske sprogforståelse tilsyneladende er i kraftig tilbagegang. Delsing og Åkesson kunne konkludere, at nabosprogsforståelsen er blevet væsentligt dårligere i Danmark, noget dårligere i Sverige og lidt dårligere i Norge. Unge mennesker forstår altså ikke de andre skandinaviske sprog nær så godt, som deres forældre gjorde for 25 år siden.

Undersøgelsen dækker både det primære og det sekundære sprogområde i Norden; Skandinavien inklusive Svenskfinland henholdsvis resten af Norden. Delsing og Åkesson har i denne forbindelse undersøgt nordboer fra det sekundære sprogområdes attitude mod de tre skandinaviske sprog, blandt andet inddelt i hvor let de skandinaviske sprog er.

Finner og finlandssvenskere er i undersøgelsen delt op i to selvstændige grupper, eftersom der er tale om to forskellige sprogfamilier, hvis resultater ikke kan sammenlignes. Resultaterne viser også store forskelle mellem attituderne. De to gruppers svar er blevet pointsat og placeret på en skala fra 0 til 100, hvor 0 angiver sværest muligt, og 100 angiver lettest muligt. Finlandssvenskernes svar på, hvor let dansk er at forstå, placerer sig på 27,2 point, mens finnernes svar placerer sig på 13,5 point. Til sammenligning placerer finnernes svar på, hvor let et sprog svensk er, på 49,5 point.

Hermed kan det konkluderes, at især finnerne synes, dansk er et svært sprog at forstå. Dette er et interessant resultat, når man ser på, hvor ofte den finsktalende gruppe hævder at være i kontakt med dansk. Åkesson og Delsing har også undersøgt, hvor ofte de finsk- og svensktalende unge er i kontakt med dansk – enten via tv eller tidsskrifter fra Danmark, eller ved at besøge landet eller på anden måde omgås eller have kontakt med danskere. Resultatet viser, at både den finsk- og den svensktalende gruppe har kontakt med dansk og Danmark mindre end én gang om året.

Fordomme om dansk

Ud fra dette perspektiv vil jeg stille spørgsmålstegn ved, om de finlandske unges attitude mod det danske sprog baserer sig på faktisk viden og kendskab, eller om det bunder i fordomme. Jeg har selv boet i Finland i fem år og er ofte stødt på kommentarer om, at dansk er som svensk med en varm kartoffel i munden, eller, for at citere det danske nationalikon Svante: ”De fremmede der prøver at lære hendes sprog / de synes, det lyder lige som om, det var havregrød i kog.” Og jeg skal da indrømme, at selv jeg, som har dansk som modersmål, nogle gange har svært ved at udtale visse danske ord, når klusilsvækkelserne og de vokaliserede r’er rotter sig sammen mod min tunge.

Når de andre nordboer vil gøre grin med danskerne, handler det i høj grad om sproget. Den finlandssvenske komiker André Wickström har lavet en glimrende parodi på en dansker, som skal forklare vejen til Hotel Savoy på fire forskellige sprog, som alle lyder præcis lige så utydeligt som dansk. Og den norske humorgruppe Uti vår hage har i en sketch på danskernes vegne sendt et nødråb til resten af verden om, at vi nu taler så utydeligt, at vi ikke engang selv forstår, hvad vi siger. Sproget er et let mål, når det kommer til vores kærlige drillerier de nordiske lande imellem. Dansk er det af de nordiske sprog, der har fjernet sig mest fra det fællesnordiske sprog, og som derfor fremstår som mest anderledes. Og netop det, der er anderledes, er det, der er mest interessant at fokusere på, når man skal definere, hvem andre er.

”Det var inte så omöjligt som jag trodde”

Igennem de sidste fem år har jeg samlet evalueringer fra de studerende på mine danskkurser på Vasa universitet, Tammerfors universitet, Uleåborgs universitet og Åbo Akademi i Vasa for at finde ud af, hvordan situationen egentlig ser ud. Evalueringerne er med til at give mig et indblik i, hvordan jeg kan udvikle både kursernes form og indhold, men også et indblik i de studerendes mere personlige holdninger til det danske sprog; blandt andet med spørgsmålene ”Hvad er du gladest for at have lært?” og ”Hvad har du oplevet som det største problem?”

Allerede fra første forelæsning på alle kurser gør jeg det klart over for de studerende, at ja, dansk har en anderledes udtale end svensk, men at det er let at forstå, hvis man bruger lidt tid på at lytte til lydene og prøver at udtale dem selv. Med andre ord: dansk er anderledes, men ikke svært.

Som overskriften på dette afsnit antyder, udviser en stor mængde studerende overraskelse over, at de faktisk har forstået dansk. Det fremgår af evalueringerne, at de studerende ofte troede, de var mest interesseret i norsk, men at deres interesse for dansk er blevet vakt. Et gennemgående motiv er, at de har været bange for, at de ikke forstod det danske sprog. Sætninger som ”Danska är inte alltid så svårt att förstå som man tror” og ”Det har varit roligt att fatta att det går att skilja ord ut ur gröten” viser, at de studerende på forhånd har haft en idé om, hvor godt de ville kunne forstå dansk. Her ses det, at det er fordomme, der har skabt idéen om dansk som et svært sprog; ikke virkeligheden.

Livet efter danskundervisningen

Cirka halvdelen af de 400 studerende, jeg har mødt på mine kurser, har skrevet, at de gerne ville have lært at tale mere dansk. Der er blevet ønsket endnu flere udtaleøvelser, højtlæsningsøvelser og også samtaleøvelser med hverdagsfraser, de har kunnet bruge, hvis de rejser til Danmark. Fordommene om dansk er blevet erstattet med en genuin interesse i at lære mere – ikke blot på et professionelt, akademisk niveau, men også på et personligt niveau.

I min rolle som ekstern underviser ved Uleåborgs universitet, Tammerfors universitet og Åbo Akademi i Vasa har jeg holdt grundkurser i dansk, som udgør den eneste danskundervisning i de studerendes studieplaner. I evalueringerne kommer det tydeligt til udtryk, at de studerende gerne havde deltaget i flere kurser i dansk, hvis det var muligt.

Ved Vasa universitet har jeg haft fornøjelsen af at møde mange af mine studerende igen på fortsætterkurset i dansk, hvor vi har haft mulighed for at begynde at producere mere dansk i skrift og tale. Interessen for dansk er så stor, at der i skrivende stund diskuteres, om der skal oprettes et konversationskursus i dansk, hvor det er kommunikativt dansk, der skal stå i centrum.

Endvidere har vi fra Vasa universitet de seneste år haft flere studerende på udveksling ved danske universiteter end ved andre nordiske universiteter. Her har de studerende haft mulighed for at øve deres dansk, og de er vendt tilbage til Finland med et nyt sprog på tungen.

Et spørgsmål om attitude

Som jeg har villet vise med denne korte analyse, afhænger sprogforståelsen i høj grad af attitude; både i samfundet og hos de studerende, men bestemt også hos underviseren. Hvis man får at vide, at dansk er et svært sprog, så er sproget også svært, når man møder det. Hvis man derimod får at vide, at dansk både er et let, til tider endda lettere end svensk, og et interessant sprog, så møder man også den nye udfordring med et mere åbent sind.

Det bedste ved den internordiske sprogforståelse er endda, at man kun behøver at kunne ét af sprogene for at kunne kommunikere på tre forskellige sprog. Som en af de studerende har udtrykt det: ”Det är roligt att det är möjligt att förstå ett språk fast man inte själv kan tala det.”

*  *  *

Men hvad blev så resultatet af mit eksperiment i Danmark? Efter de tre dages gruppearbejde kunne tre finlandssvenske studerende med stolthed i stemmen fortælle mig, at de havde forstået alt, hvad de danske studerende havde sagt, og at de kunne begå sig uden problemer i butikkerne og på restauranterne i Århus. Til gengæld var de forbløffede over at opdage, hvor svært danskerne havde ved at forstå finlandssvensk. Flere gange skiftede danskerne til engelsk i butikkerne, men de studerende holdt hårdnakket fast i skandinavisk. Den internordiske sprogforståelse findes endnu, men den kræver, at vi glemmer fordommene og møder hinanden med en positiv attitude.

Kim Sandvad West
Skribenten är universitetslärare i nordiska språk och doktorand vid Vasa universitet.