Kan vi overleve engelsk i Norden?
3/2002

Niels Davidsen-Nielsen

Kan vi overleve engelsk i Norden?

Inom näringslivet och naturvetenskaperna i Norden har engelskan fått en dominerande ställning. Detta betyder ännu inte undergången för våra språk, men vi ska ta det som en varningssignal, och göra något för att förhindra en fortsatt utveckling i samma riktning. Något som behövs i de flesta nordiska länderna är en medveten språkpolitik. Niels Davidsen-Nielsen är professor i engelska vid handelshögskolan i Köpenhamn och vice ordförande i Dansk Sprognævn.

I en internationaliseringstid som den vi lever i, taber mange sprog terræn til engelsk, vor tids internationale  hjælpesprog. Man skal være både blind og døv for ikke at bemærke denne udvikling; det er nok at tænde for fjernsynet og zappe kanalerne igennem.

Stillingsannoncer

Hvis man orker det, kan man også studere stillings-annoncer, der i Danmark ofte skrives på en sær blanding af dansk og engelsk. Når danske firmaer har brug for danske medarbejdere, skriver de i deres annoncer ikke længere salgschef, produktchef, regnskabsfører, regnskabschef og rekruttering, men sales manager, product manager, accountant, key account manager og recruiting. Sproget i annoncerne er efterhånden så pidginagtigt at det kun kan betegnes som pinligt. I en humoristisk spalte på bagsiden af en dansk avis bemærkes det i den forbindelse at følgende titel nu er blevet godkendt for en person der gør rent på toilettet: Deputy head of restroom hygiene management and paper towel supply controller. Den adskiller sig ikke engang synderligt fra den virkelige verdens stillingsbeskrivelser.

I en anden dansk avis var der en leder om såkaldt Karl Smart-dansk. (Karl Smart betegner på dansk en person der opfører sig som om han er noget særligt eller ved en masse.) Dens konklusion var at Karl Smart måske kunne ”opdrages til at finde ud af at det er ’tjekket’, ’in’ og ’hip’ at tale sit modersmål – og samtidig mestre det engelske når dét skal tales.”

Udredning af Nordens sprogs status

Når man skal tage stilling til om der skal gøres noget ved det engelske sprogs fremmarch, og i givet fald hvad, er det imidlertid ikke nok at kunne se hvad der er åbenbart for enhver. Så må man skaffe sig præcis og detaljeret viden. For at få tilvejebragt en sådan viden igangsatte Nordisk Ministerråds sprogpolitiske referencegruppe   sidste år en udredning af Nordens sprogs status. Det der især ønskedes kortlagt, var såkaldt domænetab. Hermed forstås at man inden for bestemte funktionsområder – for eksempel i næringslivet – holder op med at bruge sit eget sprog og går over til at bruge et andet, i dag som regel engelsk.

Resultatet af referencegruppens initiativ var at der blev skrevet ti udredningsrapporter – om dansk, finsk, finsk i Sverige, færøsk, grønlandsk, islandsk, norsk, samisk, svensk og finlandsvensk. De blev præsenteret ved en konference i Pargas 16.–18. november 2001 og viste at engelsk endnu ikke har trængt Nordens sprog afgørende tilbage. De viste dog samtidig at et enkelt område – teknisk og naturvidenskabelig forskning og forskeruddannelse – nærmest er blevet overdraget til engelsk. Pia Jarvad, seniorforsker i Dansk Sprognævn, skriver herom i sin danske rapport: ”Her kan man virkelig tale om at domænet videnskab inden for de naturvidenskabelige-tekniske fag er tabt, og aktiviteten på dansk er så lille at det danske videnskabssprog stagnerer og dør ud”. Også inden for sundhedsvidenskaben er engelsk hastigt på vej frem.

Videnskab og uddannelse

Det siger sig selv at der inden for videnskaberne er klare fordele ved at bruge engelsk, især hvad angår udbredelse af resultater til det internationale videnskabssamfund. Men i forhold til skolen og offentligheden er det en ulempe hvis fagfolk ikke længere kan udtrykke sig om deres emne uden at trivialisere indholdet. I skolen vil de naturfagslærere der er uddannet på engelsk, have vanskeligt ved at undervise på modersmålet. De fattes ord, så her vil domænetabet kunne forplante sig nedad i uddannelsessystemet. På tilsvarende måde vil læger der har læst deres faglitteratur på engelsk, kunne få svært ved at kommunikere ordentligt med deres patienter.

Næringslivet

Et andet funktionsområde der er på vej til at blive sprogligt svækket, er næringslivet. Blandt Sveriges 20 største firmaer har 17 engelsk som koncernsprog. Hos Ericsson er alt internt kursusmateriale på engelsk, og jo højere på rangstigen man befinder sig, og jo mere formel en sprogsituation er, desto mere bruges der engelsk. Det fremgår af den svenske rapport og af en artikel af Olle Josephson i det svenske sprognævns tidsskrift Språkvård (nr. 4, 2001). I den norske oliebranche bruges der ikke overraskende en del engelsk, og i Statoils ledelsesgruppe benyttes ifølge den norske rapport engelsk som arbejdssprog og i sagsdokumenter. I den danske rapport bemærkes det at engelsk i næringslivet er en meriterende parameter som vil understøtte det engelske sprogs fremmarch på bekostning af dansk.

Nordens mindre sprog

Hvad Nordens mindre sprog angår, skal det om rapporterne tilføjes at det her ikke så meget er engelsk der er et problem, som andre, større sprog i Norden: dansk som konkurrent til færøsk og grønlandsk og norsk, svensk og finsk som konkurrenter til de samiske sprog. Udredningerne viser imidlertid at færøsk og grønlandsk i de seneste årtier har erobret domæner fra dansk, et forhold der afspejles i undertitlen ’grønlandsk domænevinding’ på den grønlandske rapport. Derimod er de fleste samiske sprog truet af udslettelse.

Nordisk sprogforståelse

Hvad betyder amerikaniseringen for det nordiske sprogfællesskab? Når jeg i Finland, Sverige og Island henvender mig til indfødte på mit mest distinkte dansk, får jeg ofte svar på engelsk. Ganske vist er talt dansk på grund af dets mange fonetiske afsvækkelser svært at forstå for en del nordboere, men hvis man taler et af de tre skandinaviske sprog – selv dansk – tydeligt og med nogle få tilpasninger, kan man med god vilje forstås i hele Norden. Måske skal man have oplevet glæden ved at tale sit eget sprog med andre nordboere for at forstå den dybde af historisk og kulturelt fællesskab der mistes når vi går over til at tale engelsk.

Nordisk sprogforståelse er emnet for en bog af Dagens Nyheters sprogmedarbejder Catharina Grünbaum (Nordisk språkförståelse – att ha och mista, 2001). I denne bog, som er er baseret på fire konferencer der havde titlen ’Det umistelige’, skriver Grünbaum at der i dag går en skillelinje i Norden mellem dem der kan omgås på dansk, norsk og svensk, og dem der må anvende engelsk eller tolkning for at forstå og blive forstået. Hendes konklusion er at et verdensprog er godt, men ikke et sprog der fejer Nordens sprog til side og gør os arveløse. Derfor må vi generobre vores sprog og i den forbindelse forsøge at styrke nordisk sprogforståelse.

Engelsk i Norden: domænetab

I dag kommunikerer en del nordboere – herunder utvivlsomt mange unge – med hinanden på engelsk. Det er et kulturtab, for sprog og kultur hænger sammen. En anden ulempe er at vi ikke er nær så gode til engelsk som vi tror. Engelsk er imidlertid det nemmeste sprog at være dårlig til, og det er så det vi vælger. Men prisen herfor er at sproget bliver unuanceret og klichefyldt, og at der da slet ikke bliver mulighed for nogen dybere begrebsbearbejdelse. Hvis lærere kunne gøre deres elever dette begribeligt, og hvis de samtidig kunne forklare dem at signalværdien af at bruge engelsk – smarthedseffekten – efterhånden er noget slidt, kunne vi måske undgå at nordisk sprogforståelse inden længe er en saga blot.

Engelsk i Nordens sprog: låneord

Brugen af engelsk i stedet for vores egne sprog kan som nævnt føre til domænetab (engelsk i Norden). Noget andet end en sådan regulær   udskiftning af vores sprog med engelsk er hvordan engelsk forandrer vores sprog – hvor de stadig bruges – i udtalen, retskrivningen, grammatikken og ordforrådet (engelsk i Nordens sprog). Her er det især ordforrådet der påvirkes. Vi låner mange ord fra engelsk, og i dag er for eksempel boote, brownie, muffin og outsource gennem optagelse i den danske retskrivningsordbog blevet officielle danske ord.

Erstatningsord

For at dæmme op for denne udvikling gøres der i Island og Norge en energisk indsats for at finde gode hjemlige erstatninger for engelske låneord, og selv i Danmark, hvor mange mener at man skal lade sproget passe sig selv, og hvor purisme er et skældsord, indser nogle at det måske er bedre at bruge elastikspring end bungee jumping, ikke mindst af hensyn til den femtedel af befolkningen der ikke kan engelsk, og som sættes uden for kommunikationen når der bruges engelsk. Men selv om engelsk i Norden og engelsk i Nordens sprog kan opfattes som to sider af samme sag, er det første nu et langt alvorligere problem end det sidste. Vi har også tidligere lånt ord fra fremmede sprog – især tysk – så der er intet nyt i låneord som sådan. Nyt er det derimod at låneordene ikke tilpasses i skriften længere, for da flertallet af nordboere i dag kan noget engelsk, er det svært at få dem til at stave guide som gaid og service som sørvis. Det blev i 1996 klart i Norge da en liste over stavemæssigt omstøbte ord fra Norsk språkråd gav voldsom ballade i medierne.

Erstatningsord er derimod skrivemæssigt  uproblematiske, og jagten efter dem appellerer endda til vores sproglige fantasi. Det er bedre at være kreativ end at kopiere passivt, så ud med ord som backup-kopi, benchmarking, caste, dangerholic, dresscode og ind med ord som sikkerhedskopi, kvalitetssammenligning, rollebesætte, farenarkoman og tøjkrav.

Tid til handling

Udredningerne af domænetab for Nordens sprog dokumenterer at der som helhed ikke er grund til panik, for bortset fra samisk er ingen af disse sprog truede. Men de viser samtidig at vores sprog ikke længere er helt komplette sprog – kultursprog – i den forstand at de kan bruges til ethvert formål. Hvis vi ønsker at sikre Nordens sprog som næsten komplette sprog, og hvis vi samtidig af indlysende grunde ønsker at deltage i internationaliseringen, er der brug for en dobbelt indsats: Vi skal styrke Nordens sprog, og vi skal blive bedre til engelsk (og helst også andre fremmedsprog). Forudsætningen herfor er imidlertid at vi har en sprogpolitik.

Heldigvis er tidspunktet for at udarbejde en sprogpolitik nærmest ideelt, for som forstanderen for det svenske sprognævn Olle Josephson   vurderer i den artikel der er henvist til ovenfor, er der undtagen hvad naturvidenskaberne angår, endnu betydeligt råderum for at træffe sprogpolitiske beslutninger. Toget er ikke kørt endnu. I Sverige skal det blive interessant at se hvilke sprogpolitiske beslutninger der i foråret 2003 vil blive truffet på basis af det forslag til handlingsprogram for det svenske sprog der i april i år blev fremlagt af den parlamentariske Komittén för svenska språket (Mål i mun). I Danmark lagde den tidligere regering i november 2001 sidste hånd på en dansk sprogpolitik, men så blev der udskrevet valg, og det standsede sagen. Den nuværende, borgerlige regering har imidlertid netop meddelt at den i løbet af dette efterår vil offentliggøre et forslag til en dansk sprogpolitik.

Afslutning

Selv om dansk og de fleste af Nordens sprog endnu ikke er truede, er det klogt at være på forkant med udviklingen og foretage sig noget inden anglificeringen bider sig fast. Ønskværdigheden af at bremse afgivelser af sproglige funktionsområder skulle der vel kunne skabes ganske bred forståelse for, selv i Danmark. Ved nærmere eftertanke vil de fleste nok gerne være med til at sikre deres modersmål som et komplet og samfundsbærende sprog.

Niels Davidsen-Nielsen