Det usynlige flertal: Danskerne i Sanpete County, Utah
1/2014

Claus Elholm Andersen, Elizabeth Peterson

Det usynlige flertal: Danskerne i Sanpete County, Utah

År 1870 var 25 procent av befolkningen i Sanpete County i Utah danskspråkig. Mormonledaren Brigham Young ville att de skulle börja tala engelska så fort som möjligt, och den officiella bilden är att danskarna, i likhet med andra språkgrupper i USA, snabbt assimilerades. Men var det verkligen så okomplicerat? Än i dag, 150 år senare, finns det spår av danskan i Utah.

“Vi tror, at Gud taler dansk,” lyder det i en lokal legende i Sanpete County i den amerikanske delstat Utah, et sted, hvor danskfødte immigranter i 1870 udgjorde en fjerdedel af befolkningen. Selv om det blev forventet, at de danske immigranter skulle lære engelsk, så de ville være i stand til at deltage fuldt ud i livet og især kirkelivet i Utah, er der flere ting, der tyder på, at de danske bosættere – i modsætning til deres norske og svenske naboer – holdt fast ved det danske sprog og de danske traditioner så længe, som det var muligt i det barske og øde område i Utah. Og det på trods af, at de levede i den kraftige skygge af Den mormonske kirke, eller Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, som er kirkens officielle navn, og dets hovedkvarter i Salt Lake City, der ligger små 200 km nord for Sanpete County.

Hvis vi skal tro den lokale folklore, så var Brigham Young – profeten i Den mormonske Kirke og den leder, der oprindeligt førte mormonerne til Utah, hvor de skulle skabe deres eget Zion – rasende på de immigranter, som fastholdt det danske, men også hjælpeløs i sit forsøg på at overbevise de danske mormoner i Sanpete County om, at de skulle holde gudstjenester på engelsk, som ellers blev opfattet som ”sproget, som Gud talte, sproget i Mormonernes Bog, sproget for disse sidste dage”. Men ikke nok med, at brugen af dansk under gudstjenesterne gjorde Brigham Young rasende, det ekskluderede også eftersigende både de svenske og norske mormoner, som, lyder det i den lokale folklore, ikke kunne eller ikke ville forstå dansk. Frem til 1930 var der 14000 danskere som emigrerede til Utah, mens der tilsvarende var 8500 svenskere og 3300 nordmænd – og dertil et par finlandssvenskere.

Der er flere historier, som peger på, at de danske mormoner var lidt for sig selv. Det gælder f.eks. forholdet til kaffe og te, som er tabu inden for mormonismen og forbudt ifølge det, som er kendt som ’visdomsordet.’ Men som med de danske immigranters tro på, at Gud kunne tale dansk, sagde de også med hensyn til kaffe: ”At når Gud sagde, at man ikke må drikke kaffe, mente han ikke danskerne.” Og selv i dag går der historier om ”den flyvende kaffekande” i Sanpete County, hvad der henviser til, at kaffekanderne fløj i skjul, når en af de rettroende mormoner nærmerede sig et af de hjem, hvor der blev drukket kaffe.

Disse historier om danskerne er måske ikke altid historisk korrekte, men de afslører alligevel nogle sandheder om, hvordan det forholdt sig i Sanpete County. Der var mange danskere – en tredjedel af alle danskere i Utah boede i Sanpete County, og af dem var mere end halvdelen kvinder. Og mens vi normalt hører, at danskerne her, som andre steder i USA, hurtigt lod sig assimilere i det amerikanske, er der en række faktorer, der gør sprogsituationen i Sanpete County, hvor den danske immigration ellers tidligere blot er blevet set i sammenhæng med Utahs mere ’officielle’ historie om den mormonske immigration, ekstra interessant.

I dag mere end 150 år efter, at de første skandinaver bosatte sig i Sanpete County, er det på tide, at den uofficielle historie også bliver fortalt. Og ved at fortælle den bliver det hurtigt tydeligt, at assimileringen af de danske immigranter ikke er helt så simpelt, som man først får indtryk af.

Danskere i Sanpete County

Da de første danskere sammen med andre skandinaver ankom til Utah i starten af 1850’erne, var Sanpete County allerede bosat af engelsktalende, som var immigreret fra England og andre delstater i USA. Rejsen fra Danmark var lang og drøj, og mange døde på vejen. Først gik det fra Danmark til England, så videre til over Atlanterhavet til Amerika. Dernæst gik det til fods hen over prærien for at slutte med turen over Rocky Mountains. Det var almindeligt, at familierne havde alle deres ejendele på en trækvogn, som var med hele vejen over prærien og op over bjergene.

Fra historieskrivningen ved vi, at store grupper af immigranter sjældent blev modtaget med åbne arme i det amerikanske, og de skandinaviske mormoner udgjorde ingen undtagelse. Med deres underlige sprog, underlige tøj og underlige skikke blev de hurtigt set som nogle af de mindst velkomne immigranter, ikke blot i USA i almindelighed, men også i Utah i særdeleshed. Størstedelen af de danske immigranter i Utah var fattige bønder eller dagslejere fra Jylland. De havde måske nok evnerne og kunne arbejde, men kun sjældent havde de penge. Og mange af dem var blevet udstødt af deres familie hjemme i Danmark, idet de havde afsagt protestantismen og lod sig hverve af Den mormonske Kirke. Det gjorde uden tvivl lysten til at rejse til Utah endnu større, da de troede, at de i det mindste ville være velkomne der.

Men sådan gik det sjældent. Og vi ved fra beretninger fra andre dansker kolonier, der minder om Sanpete County, at danskerne ikke var en del af det amerikanske samfund som sådan, hvad der både skyldtes manglende engelskkundskaber og det, der blev opfattet som markante kulturelle forskelle.

De sproglige og kulturelle udfordringer, som indvandrende oplevede, understreges i et uddrag af en selvbiografi skrevet af en den danske emigrant Andrew Nielsen i 1916, som er skrevet på engelsk, men hvor de mange stavefejl afslører hans danske accent. Faktum er dog, at han gør, hvad den mormonske kirker forventede af ham og de andre immigranter: han skriver sin historie på engelsk.

“…when I got some [wooden tools] mad I put them in a flouer sake, put them on my bake up in the City I went, aqwiped with another empty flouwer sake and a little boked to get Molasse in I suppose you can emagen how nice I fell  could hardly speake an Englise word but had to trey to make them understand I wont some for my famelie to eat.”

(Andrew Nielsens selvbiografi opbevares på The Family History Center i Den mormonske kirkes hovedkvarter i Salt Lake City)

Danskerne rundt om i Utah blev generelt hurtigt assimileret. Det skyldtes i vid udstrækning, at andelen af danskere i forhold til den øvrige befolkning var forholdsvis lille. Men i nogle ganske få kommuner, herunder også Sanpete County, var der nok danskere til, at de kunne fortsætte med at tale dansk, gifte sig med andre danskere og udføre sociale aktiviteter som kirkegang, fester og teater på dansk, ligesom der helt frem til 1935 blev udgivet flere tidsskrifter på dansk. Det medførte, at andre danskere, som immigrererede til Utah, også endte i Sanpete County i, hvad der er blevet kaldt ’kædemigration’.

Således var danskerne i Sanpete County både insiders og outsiders. De var insiders, fordi de udgjorde flertallet i deres eget lokalsamfund, men outsiders i forhold til de øvrige beboere, som var engelsktalende og repræsenterede kravet om, at også danskerne skulle tale engelsk. Og selv den dag i dag kan man helt konkret se forskellen mellem de dansk- og de engelsktalende i den lokale arkitektur, hvor f.eks. beboerne i byen Manti, som ligger i Sanpete County, uden videre kan identificere, hvad der i udseende og stand adskiller den danske fra den engelske del af byen.

Hvad skete der med dansk i Sanpete County?

Fra forskningen i sprogkontaktsituationer ved vi, at en række vigtige faktorer skal være til stede, for at et minoritetssprog kan overleve. Disse faktorer inkluderer minoritetssprogets status, sprogbrugernes økonomiske, sociale og historiske status, men også demografien – altså hvor mange, der taler sproget, hvor koncentrerede de er geografisk, hvem de gifter sig med m.m.; og endelig spiller den institutionelle støtte også en væsentlig rolle for et minoritetssprogs overlevelse, både på et formelt plan med offentlig støtte, uddannelse og massemedier og på et uformelt plan, hvor det handler om, hvilket sprog der tales på arbejdspladsen, i kirken og i kulturlivet.

Selv om der fandtes en stærk koncentration af dansktalende i Sanpete County, var de udefrakommende kræfter for store, og dansk var dømt til at dø, hvad det da også ifølge de fleste beretninger gjorde i løbet af tre generationer, hvad der er typisk for minoritetssprog i andre immigrantgrupper i det amerikanske. Men helt så enkelt er det dog ikke, når det kommer til det danske sprogs død i Sanpete County. Feltarbejde udført over to somre i Sanpete County viser nemlig, at selv om mange familier opgav det danske sprog og den danske kultur, var der andre, som i fjerde generation fastholdt både sprog og skikke. De blev både sprogligt og kulturelt outsidere i Utah.

Ordforråd

I sprogkontaktsforskningen tegner der sig et klart billede af, at minoritetssproget med tiden optager flere og flere ord fra majoritetssproget. Og modsat ved vi også, at minoritetssproget ikke burde sætte aftryk på majoritetssproget. Undtagelserne fra dette gælder dog kulturelbetingede skikke, mad og specifikt ordforråd.

Det burde selvfølgelig også gælde for dansk i Sanpete County, der selv om det måske nok var det sprog, som blev talt af flertallet kan karakteriseres som et minoritetssprog, fordi det var forbundet med meget lidt prestige at tale det. Feltarbejdet i Sanpete County har da også afsløret, at der eksisterer sådanne leksikale elementer i den lokale dialekt, som, hvad der også er helt forventet, ser ud til at dø ud med den ældre generation. Disse leksikale elementer inkluderer bl.a. bandeord og andre tabubelagt ord. Flere efterkommere af danske familier kunne således genkalde sig ord som ’ko-skidt’ og ’forbandet’. Og det burde ikke overraske, da ord som disse ikke har været accepteret på engelsk i det mormonske miljø.

Endnu et eksempel er brugen af ordet ’skrook’, som stammer fra det danske ord skruk, som egentligt betyder liggehøne, og som i dag beskriver en kvinde, der gerne vil være gravid, men i Sanpete County blev brugt synonymt med det engelsk ’nag/bitch,’ eller kælling på dansk. 

Der er andre eksempler, som ikke bruges dialektalt, men som alligevel kom frem i interviewene under feltstudierne, hvor en række af informanterne talte om frikadeller, grønkål, æbleskiver, kransekage, smør m.m. Nogle nævnte ord fra husholdningen som klædeskab og skammel. Dog er der ingen tvivl om, at den leksikalske indflydelse var beskeden og uddøende.

Fonologien

Selv om kontaktsprogsforskningen viser, at den leksikale indflydelse fra minoritetssproget til majoriteten normalt er minimal, er det i Sanpete County muligt at identificere både fonologiske, prosodiske og diskursive indflydelser fra dansk til engelsk, hvad der yderligere understreger, hvor uvanlig sprogsituationen i området er.

En diskursiv funktion, som umiddelbart falder i øjnene, er brugen af ordet ’ja’ som en enighedsmarkør, som i Sanpete County bruges som et supplement til det engelsk ’yes.’ Som ordet ’skrook’ er ’ja’ så forankret i den lokale dialekt og dets forbindelse til dansk og skandinavisk så godt som glemt, at de lokale endda tror, at det er engelsk.

Med hensyn til fonologiske særtræk, som kendetegner områdets talte engelsk i dag, finder vi noget, der minder om det danske stød og en sammensmeltning af engelsk [a] og [o] før [r]. Dette hører vi for eksempel ved den lydmæssige sammensmeltning af ord som ’born’ og ’barn’  (eller på svensk: född og lada), som begge udtales ’barn’. Dertil findes der også et bestemt intonationsmønster, som synes at præge området.

Videre frem

Undersøgelsen af den danske indflydelse i Sanpete County befinder sig stadig i de første faser. Projektet bliver selvfølgelig besværliggjort af, at sproglige undersøgelser som denne per definition bevæger sig på usikker grund, hvad der i dette tilfælde først og fremmest skyldes, at der er gået så lang tid siden, at danskerne bosatte sig i området. I det videre forløb synes det derfor formålstjenesteligt at tage de jyske dialekter fra 1850’erne og frem i betragtning for at nå frem til de sproglige udtryk, som disse sprogbrugere havde med sig fra Danmark.

Indtil videre fortsætter undersøgelsen af de historier, som langtidsbeboere i Sanpete County har at fortælle. Det er historier, der ikke alene fortæller om de danske immigranter og om dansk kultur midt i et Utah, som ellers blev domineret af Den mormonske Kirke. Men det er også historier, som fortæller om, hvordan dansk blev brugt længere, end den officielle historie vil have os til at tro, og om den måde, der bliver talt på i Sanpete County den dag i dag mere end 150 år efter, at de første danskere ankom til området.

 

  • Antrei, Albert C., og Allen D. Roberts. A History of Sanpete County. Salt Lake City, Utah: Utah State Historical Society 1999.
  • Mulder, William. Homeward to Zion: The Mormon Migration from Scandinavia. Minneapolis: University of Minnesota Press 1957.
  • Nielsen, George R. The Danish Americans. Boston: Twayne Publishers 1981.
  • Thomason, Sarah G. og Terrence Kaufman. Language contact, creolization, and genetic linguistics. Berkeley and Los Angeles: University of California Press 1991.
Claus Elholm Andersen
Skribenten är universitetslärare i danska vid Finska, finskugriska och nordiska institutionen vid Helsingfors universitet. Han har deltagit i Sanpete County-projektet både som språklig konsult och översättare, och skriver en avhandling om den norska författaren Karl Ove Knausgård.
Elizabeth Peterson
Skribenten är universitetslektor vid Institutionen för moderna språk vid Helsingfors universitet.  Hon är sociolingvist och ättling till nordiska immigranter i Sanpete County. Men det var först när hon flyttade till Finland, och själv blev immigrant och upplevde flerspråkighet som hon började forska närmare i Sanpete Countys språkliga och kulturella särprägel.

I denna tidskrift: 1/2014